Commissioning af byggeri - opfind den dybe tallerken


Vi arbejder til daglig med at fylde det hul ud, der opstår mellem byggefasen og driftsfasen. Vores redskaber er workshops med bygherre / ejer, der hjælper med at sætte målbare krav til byggeriets ydeevne inden byggesagen går i gang. Vi fører dialog med byggesagens parter for at få input til checklister og kontrolplaner. Dette, sammen med helhedsorienterede tests giver en helhedsorienteret kvalitetssikringsproces, der validerer ejerens krav gennem hele byggeprocessen.
Vores "bibel" er DS 3090, Commissioning-processen til bygninger.

Den kritiske bygherre kan naturligvis spørge:

- Har jeg ikke allerede betalt for det?

Svaret på dette spørgsmål er både ja og nej.

Ja, fordi der sikkert er en pasus i hver underleverandøraftale om, at underleverandøren skal indregulere, teste og verificere sin leverance.

Nej, dels fordi en hoved- eller totalentreprenør typisk ingen kvalifikationer har til at kvalitetssikre dette arbejde, dels fordi der intet står om underentreprenørens anlægs formåen i en helhed med andre underentreprenørers leverancer.
Populært sagt har en bygherre krav på, at komponenter er kvalitetssikret, men der står ingenting om systemer, der består af mange komponenter og leverancer.

Derfor kan vi sige, at vi opfinder den dybe tallerken igen ved at fokusere på de kontraktlige forpligtelser, der allerede er i byggeprocessen. Derpå drejer og justerer vi disse forpligtelser, indtil de målrettet kan bruges til at dokumentere, at brugerens samlede behov for funktion er opfyldt.

Der er typisk behov for Commissioning for at sikre brugernes gnidningsfri ibrugtagning af et byggeri eller sikre, at anlæggenes funktion ikke kolliderer med brugernes adfærd, med forringet funktion til følge, det være sig alt fra dårligt indeklima over dårlig funktion af specifikke processer til forhøjet energiforbrug.

En ordentlig Commissioning proces efterlader brugerens bygningsansvarlige med en veldokumenteret bygning, hvor driftsrutinerne er godt igang.




In English:

Building Commissioning - reinvent the wheel

We are working daily to fill the gap that usually occurs between the construction phase and operations phase of a new building. Our tools are workshops, that reveals the Owners Project Requirements, plans, tests, checklists and status reporting, which we organize systematically to a holistic quality assurance process.
We work with Commissioning as described in ASHRAE Guideline 0-2005, The Commissioning Process.

The critical building owner can naturally ask:

- Don't I already pay for my contractors for this?

The answer to this question is both yes and no.

Yes, because there certainly is a chapter in each subcontractor agreement stating that the subcontractor must balance, test and verify the delivery.

No, because a principal or main contractor typically have no qualifications to ensure quality work on technical installations, and usually nothing is stated in the contract with the contractor to assure that all the different technical installations delivered and tested by several subcontractors, will function as a unified whole and thereby facilitating the coming operations of the building.

Applying the Commissioning Process we focus on the contractual obligations already in the Building Process. We work with these obligations, adjust them, and supply the process with more tests to prove and verify that the user needs to function is fulfilled.

There is typically a need for commissioning to ensure smooth transition from the buildings phase to the operations phase. It is a way to ensure that the plant will operate according to the owners requirements to prevent poor indoor climate, the malfunction of specific machinery or increased energy consumption.

A proper Commissioning Process leaves the user's facilities manager with a well-documented building where operational processes are well started.

_____________________________________________________________________________________

søndag den 7. november 2010

Så er vi to certificerede Commissioning kolleger i Grontmij | Carl Bro!

I oktober måned deltog min kollega, Jan Urhammer, og jeg selv i et kursusforløb på University of Wisconsin i Madison, hvor vi fik læst og påskrevet alt om hvordan vi anvender ASHRAE Guideline 0-2005 i Commissioning processen. Vi udførte et helt Commissioning forløb, der strakte gennem alle byggeriets faser, programfase før projektering og udbud, projekteringsfase, konstruktionsfase, aflevering og driftsfase ( - det var et hurtigt byggeforløb!).
Efterfølgende var vi til eksamen, som vi begge bestod.

- Hvad kan vi så bruge det til i Danmark?
- Nu har vi praktiseret Commissioning i 10 år, burde vi så ikke kende alle tricks'ene?

Svar på disse spørgsmål er ikke entydige. For at tage det sidste først: Man bliver aldrig så klog, at man ikke kan lære mere. Vi kunne fornemme, at sammenlignet med vores amerikanske kolleger er vi dygtige teknikere, men amerikanerne er skrappe til processen og dokumentationen. Alt i alt er der god grobund for at netværke til alles fordel.
Endvidere må vi sige, at det kursus, som vi tog, som var arrangeret i samarbejde med Building Commissioning Association, var på et meget højt niveau. Det var Chuck Dorgan, der er formand for den kommitté, der skriver og vedligeholder Guideline 0-2005, der underviste og ledede eksamen.

Det er klart, at vores byggeproces er strikket anderledes sammen i Danmark end i USA. Men der er også mange ligheder, som gør, at mange af amerikanernes metoder kan bruges direkte her. En væsentlig forskel er, at der her typisk er en forpligtelse til at hver entreprenør eller underleverandør selv skal afprøve og indregulere sin leverance, hvor det typisk ligger hos en separat entreprenør i USA. Derfor skal vi også bevare og styrke den danske måde at gøre det på, således at den ressource ikke smides væk. Samtidig skal vi sørge for at få det helhedssyn ind på tværs af leverancer, som typisk mangler.
Sidst men ikke mindst er det Commissioning i henhold til Guideline 0-2005, der ligger til grund for bæredygtighedscertificering af byggeri efter LEED standarden, der også anvendes i Europa. Det er tilsvarende kriterier for Commissioning, der anvendes i den britiske BREEAM-bæredygtighedscertificering.

Klik på overskriften til dette indlæg for at få mere at vide om hvad certificering af personer, der udfører Commissioning vil sige.