Indregulering af varmeanlæg, køleanlæg og kejserens nye klæ'r!

Nu kan indregulering af vandbårne anlæg undværes, skriver ledende leverandører af dynamiske indreguleringsventiler. Det skulle vi bare have vidst, så havde vi sparet vores kunder for tusindvis af kroner til indregulering, når vi gang på gang fokuserer netop på de vandbårne anlæg, og den mangelfulde indregulering, der desværre ofte foregår på disse anlæg.
Nu er det sådan, at vi ikke fortryder vores standhaftighed. Dels er dynamiske ventiler en bred betegnelse, der dækker over flere konstruktioner, lige fra den gammelkendte differenstrykregulator, til mere eller mindre snedige ventiler med måling ovver f.eks deres egen kegle.
Differenstrykregulatorerne kan vi ikke undvære, de gør god gavn i forbindelse med en regulerende motorventil, men de andre skal anvendes med omhu, og desværre ser vi tit fejlanvendte dynamiske indreguleringsventiler.
Det er ikke heldigt at der er kræfter i branchen, der taler mod indregulering. Dels kan man ikke undvære overblik over vandstrømmene i sit anlæg, dernæst kræver varmenormen, DS 469, at der indreguleres og at vandstrømmene dokumenteres i en målerapport. Vi skal heller ikke glemme, at dynamiske indreguleringsventiler stiller større krav til differenstryk i anlægget end statiske, så der skal regnes med mere energi til pumpedrift, end ved anvendelse af statiske ventiler. Accepterer vi på baggrund af ventilfabrikanterne forsikringer at modtage et anlæg, der ikke er indreguleret og dokumenteret i en målerapport, så er det os, eller det fremtidige driftspersonale, der står med underbukserne nede om benene.

BR10 er kommet

Så blev BR10 frigivet i slutningen af juni. Man kigger stadig forgæves efter kvalitetsstyringssystemer, der kan sikre den fremtidige ejer af byggeriet en overskuelig drift (læs: Commissioning).. Vi har heller ikke fået en form for kravsstillelse til bygningsautomatik, som kunne lette vores adgang til et af de vigtigste værktøjer i Commissioning processen. Her er vi bedre tjent med at henvise til den nye bips B1.000, hvor der stilles mere specifikke krav, som vi kan bruge. Bips B1.000 har været længe undervejs, det hele er ikke kommet endnu trods overskridelse af alle frister, men det færdige resultat giver os nogle muligheder, som bygningsreglementet endnu ikke har indbygget.
Hvad betyder BR10 så for udøvere af det ædle Commissioning-håndværk?
Umiddelbart giver det nogle muligheder for yderligere test og kontroller, altså reaktiv idriftsættelse mere end proaktiv kvalitetsstyring. Eksempler er måling af CO2 i institutioner, måling af radon, samarbejde /overlapning med EMO om de skærpede energikrav og deres dokumentering m.m.
Hvordan og hvornår kommer der så mere "kød" på kvalitetsstyringsprocesser i bygningsreglementet?
Et bud herfra går ud på, at så længe markedet for Commissioning kun har meget få synlige aktører, kan det officielle Danmark ikke forsvare at stille krav om ydelsen. Det vil sige, at alle de, som arbejder i forskellige konstellationer med commissioning-lignende opgaver, skal ud af skabet og begynde at markedsføre deres ydelser som commissioning, så markedet bliver synligt.
Kort og godt: Kom frem og pral med jeres kunnen! Netværk og markedsføring!

Rúnar Örn Ágústsson

Rúnar Örn Ágústsson fra DTU's Center for Facilities Management har før sommerferien, den 23. juni, forsvaret sin Master Thesis til den afsluttende eksamen.
Rúnar fik 12 - tillykke! - og er nu færdiguddannet civilingeniør.
I Grontmij | Carl Bro er vi meget glade for Rúnars arbejde, og hans afrapportering viser os konkrete veje til forbedringer og udvikling af Commissioning i Danmark.