Den årlige vinterkonference starter fredag den 17. januar. I
år er der 8 hovedspor, og et af dem hedder "Building
Performance and Commissioning - Examines case studies in achieving high
efficiency buildings."
Det er lige vand på vores mølle, så min kollega Christian
Tolstrup og jeg deltager og suger til os på så mange seminarer som muligt.
Samtidig kan jeg deltage i face-to-face møder med deltagerne i de Technical
Committees, som jeg er tilknyttet. Det giver trods alt en bedre dialog end de natlige
videomøder, som vi ellers må klare os med.
Her i denne diskussionstråd samt på Linkedin gruppen "Commissioning processen i Danmark" vil vi blogge hjem fra vores besøg i New
York, forhåbentlig med en masse ny viden om fremtidige tiltag indenfor Cx.