Vi har lige afholdt en workshop om Commissioning af byggeri i forbindelse med sydasiens største HVAC-messe, ACREX i Bangalore. Vi var: Maija Virta, en veteran fra faglige arbejder i REHVA og iværksætter af ingeniørfirma i Delhi, Erick Melquiond, præsident for Eurovent, Frank Hovorka, REHVA's vicepræsident, og mig.
Vores publikum overraskede. Hvor man kan opleve andre asiatiske folkefærd som tilbageholdende og meget autoritetstro efter vores målestok, så var der her anderledes fyret op under diskussionen.
Inden jeg var nået til 10. slide i min præsentation var der gang i at diskutere indbyrdes og med mig, og det i en grad så vi skulle moderere processen for at sikre, at vi fik de programlagte punkter med. Folk havde forberedt sig, nogle havde erfaring og alle hvde en mening, som de ikke havde tænkt sig at holde for sig selv, - fed oplevelse!
Jeg kan kun undre mig over, at der ikke er flere danske firmaer, der er repræsenteret i Indien, det er der, det sker!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar